Info

Dette er et lukket hold, hvor tilmelding ikke er mulig, med mindre du har fået særlig tilladelse pga. "udtagelse".

Udtagelse/oprykning kan foregå i begyndelsen eller i løbet eller af en sæson, hvis trænerne vurderer, at en ansøger eller allerede tilmeldt gymnast udviser særlige evner inden for gymnastik.

 

Turbo Spring er et udtaget spring hold for piger og drenge i alderen 12 år+. Holdet træner 2x ugen (torsdag og søndag).

Målgruppe: Holdet er for gymnaster i alderen 12 år+. Holdet henvender sig til dem som tidligere har gået på et af klubbens øvrige hold, eller har anden gymnastisk erfaring. 

 

Optagelse på Turbo Spring: Optagelse på Turbo Spring foregår via en audition, som finder sted i slut maj/start juni. Holdet kan løbende (efter aftale med trænerne) tage imod nye gymnaster, indtil max antal er nået. På Turbo Spring bliver det sociale vægtet lige så højt som det gymnastiske.

For at komme i betragtning til Turbo Spring skal man have en god grundform og have styr på basis gymnastik.

Disse spring skal kunne udføres på uden hjælp:

 

På airtrack:

·  Forlæns og baglæns kolbøtte

·  Vejrmøller

·  Araberspring

·  Håndstand og håndstand til rulle

Man skal også have kendskab til og skal kunne udføre disse med (eller uden) modtagning:

·  Flik

·  Kraftspring

·  Salto

I trampolin:

·  Ophop

Salto med modtagning 

 

Indhold: En typisk træning består af en grundig og alsidig opvarmning. Derefter vil træningen indeholde teknik træning for at dygtiggøre de spring gymnasten kan i forvejen, samt indlæring til nye spring. Træningerne bruges ellers på at øve spring på airtrack, minitrampolin, samt stor- og langtrampolin og evt. måtte

Mål: At dygtiggøre gymnasten inden for spring gymnastik. I løbet af sæsonen vil der blive arbejdet med følgende spring: araber flik, araber flik baglænder, kraftspring – evt. med salto og salto på airtrack. I trampolinen vil der blive arbejdet med lukket, hoftebøjet (pikeret) og strakt salto. Vi begynder også at kigge på skruer. Når vi nærmer os opvisning vil der blive arbejdet med rytmeserier og et evt. springkoncept.

Trænernes forventninger: Vi forventer at gymnasten møder til træning til tiden, er omklædt og har medbragt en drikkedunk eller flaske med vand. Er gymnasten forhindret i at komme til træning (sygdom eller andet) skal der meldes afbud.

Holdets værdier: Træningsglæde, sammenhold og mestringsfølelse. 

 

Øvrig info: Holdet deltager i 1-2 opvisninger i løbet af foråret samt KG66’s egen årsopvisning. En gang i efteråret tager vi normalt afsted til en gymnastikefterskole på træningsweekend. I kan forvente en omkostning på ca 400-500 kr for opvisningsdragt/holddragt.

 

Regler på holdet:

- Møder til tiden med langt hår opsat, drikkedunk og godt humør. Afbud meldes via klubmodul app.

- Lytte efter når træneren taler

- Afbryd ikke træner, når han/hun er optaget af anden gymnast/modtagning

- Alle deltager i oprydning efter træning

- Deltage aktivt i opvarmning, springtræning og nedvarmning

- Blive hvor vi træner (ikke fare rundt i hallen)

- Alle er venner med alle

- SMILE 🙂

 

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Turbospring, fra 10 år - (10.2)
Torsdag Tid: 18:30 - 20:00
Sted: Kastrup Gymnastikhal, KGH
Søndag Tid: 17:00 - 20:00
Sted: Kastrup Gymnastikhal, KGH
Instruktør: Nanna Tordrup Terkelsen / Sara Susanna Nester / Sophie Hall-Andersen /
Periode: 03.09.2020 - 27.06.2021
Tilmeldte: 26/30
Rater: 2
Ratepris: 2300 kr.
Engangsbeløb 4600 kr.
Tilmeld